Tsegas himmelske kaffe

Hvis du engang har været gæst i barakkerne på Skyttemarksvej 138,Rå arabica har du sikkert også fået lov til at nyde både duften og smagen af den fantastiske kaffe, som Tsega Gebrenugus fra Eritrea laver. Og her er ”laver” et alt for fattigt ord. Det dækker nemlig over en ceremoniel håndtering af hele processen, fra den rå etiopiske kaffebønne bliver til sort dampende velvære i en kop foran dig.
Håndteringen er nedarvet erfaring fra al kaffes moder. Kaffeplanten stammer oprindeligt fra højlandet i Etiopien, som deler kaffekultur med nabolandet Eritrea.

Kaffebærweb3

20150718_162643

Tsegas jebena, som er rund og beregnet til åben ild og derfor bliver støttet af snoet alufolie på kogepladen

Hvis det skal være helt rigtigt, når man gør Tsega Gebrenugus kunsten efter, skal man have en traditionel lerkande, kaldet jebena, til at koge kaffen i, en morter af træ og et ildsted, alternativt et gasblus. Men så skal man på den anden side også have en sans for opgaven, som er umulig at opdrive. Og når vi er nødt til at indgå kompromis på udførelsen, så går det nok også an at sjuske lidt med udstyret og bytte en jebena ud med en kedel for eksempel.

Men altså, man tager rå etiopiske arabica kaffebønner, som man kan købe på postordre og i deciderede kaffe- og teforretninger. I et enkelt lag på en pande, der kun bliver brugt til kaffe, rister man kaffebønnerne over middel varme, mens man holder panden eller bønnerne i bevægelse, så at bønnerne bliver jævnt ristet. Man vurderer, hvornår ristningen er klar, på kaffebønnernes sorte farve. ”Det er en fornemmelse,” siger Tsega Gebrenugus, ”og man kan ikke vurdere ristningen ved hjælp af duften. Duften fortæller kun, om kaffen bliver god at drikke, ikke om den er færdigristet.” Det er i øvrigt god tone blandt gæster – og helt umuligt at lade være med – at snuse duften ind og at udtrykke sit velbehag over den.
Når kaffebønnerne er køcoffee_roastinglet noget af, knuser man dem i en morter eller en elektrisk kværn. Og derefter er det så, at man på grund af mangel på udstyr, kan blive nødt til at indgå kompromiser om brygningen.
Tsega Gebrenugus varmer friskt vand i en kedel, til det damper, og hælder det over den kværnede kaffe i en lille blandekande, før hun hælder det meste af blandingen videre over i jebena’en og sætter den på kogepladen, støttet af en ring af sammensnoet aluminiumsfolie. Til spørgsmålet om, hvor meget vand hun blander i en bestemt mængde kaffepulver, svarer hun, at det også er et spørgsmål om fornemmelse. Prøv dig frem!

De groveste stykker af de kværnede kaffebønner ligger tilbage i blandekanden, som Tsega Gebrenugus hælder en del af den brændvarme kaffe fra jebena’en tilbage i to gange under kogningen. Hun slynger kaffen rundt i kanden og køler den på den måde lidt ned, før hun hælder den tilbage i jebenaen til et nyt opkog. Tredje gang, kaffen koger op i jebena’en, er den klar, eller sagt på en anden måde: I jebena’en er kaffen klar, når den kommer op af tuden! Foran Tsega Gebrenugus står en halv snes små hankeløse kaffekopper på en bakke, for at hun hurtigt kan løfte jebena’en fra det varme blus og hælde den kogende kaffe i kopperne.

I Eritrea koger man traditionelt videre på kaffepulveret i jebena’en og blandekanden med nyt vand to gange mere, så at der bliver tre skænkninger i alt. Den sidste er svagest og kun halvfyldt i koppen. Det er velset at tage alle tre skænkninger med, efter at man vel at mærke har siddet med under tilberedningen. Det er også ok at nøjes med en enkelt kop, men ikke helt pænt at drikke to kopper og gå fra den sidste.
Hvis du ved, at du kun kommer til at smage Tsega Gebrenugus’ kaffe, når hun selv byder på den på Skyttemarksvej 138, og du ved, at du kun får tid til en eneste kop af den kaffe, så tag den første skænkning.
For du tror, at det er fem cl kaffe i et forvokset fingerbøl, men det er valium, klarsyn og helkropsmassage i et kinderæg uden den grimme bismag af noget billigt.

Tsegas himmelske kop

FacebookTwitterGoogle+Del

Skriv et svar