Rutas legamat

LegamatikonTil sommerfesten 2015 havde Ruta Mehari lavet de små sødede gærbrød, som bliver kogt i olie og serveret til kaffen. De er kendt i hele den arabiske verden og ned over Afrika og har mange navne. I den region af Eritrea, som Ruta Mehari kommer fra, hedder de legamat, så det kalder vi dem. Man laver dem, som man har lært det af sin mor, ”og lidt efter fornemmelsen,” siger Ruta Mehari, derfor er de lidt forskellige hos alle de forskellige kvinder, der laver dem.

legamatfoto

Til sommerfesten gjorde Ruta Mehari sådan her:
Rør en pakke gær ud i lidt lunkent vand, tilsæt saften af 1 appelsin, 1 knivspids chilipulver, 2 tsk fint salt og 250 g sukker. Rør det op med skiftevis vand og mel, til du har tilsat 1 kilo fint hvedemel, og dejen er som grød, altså ganske klistret. Din dej skal stå og hæve i en tildækket skål eller gryde, der kan rumme cirka 3 liter, i en times tid.

Rutas legamat var desværre - men også meget forudsigeligt - blevet spist, inden jeg nåede at fotografere dem. Så her er et billede af en andens legamat.

Varm 1 liter neutral olie op i en gryde med tyk bund over middel varme og hav et låg, som passer til gryden, ved siden af. Hvis olie bliver for varm, kan der gå ild i den, og så skal du kvæle ilden med grydelåget og slukke for komfuret. Gå derfor ikke fra din gryde med olie, når du først har tændt for den. Når olien er varm nok, bobler det lidt omkring enden af en grydeske af træ eller den usvovlede ende af en tændstik, hvis du lige stikker en af delene let ned i olien.

oilready (531x640) (249x300)

Ruta Mehari tager små klatter af dej mellem fingrene og dumper dem ned i olien. Det giver dem den charme, at de får forskellig størrelse, fordi hun så varierer størrelsen fra klat til klat, hvis hun synes, at den sidste blev lidt for stor eller lidt for lille. Man kan også bruge to skeer. Fisk de luftige, gyldenbrune færdigkogte legamat op af olien med en hulske og lad dem eventuelt dryppe af på lidt køkkenrulle.
Inden de bliver budt rundt i en overvældende bunke på et fad, strør Ruta Mehari lidt sukker over sin legamat.
Jeg tænkte, at de minder om æbleskiver, bare så meget bedre. Og at til næste jul vil jeg lave Rutas legamat, i stedet for at stå og bakse med svineriet i en æbleskivepande eller det triste alternativ i en plastpose fra frysedisken. God appetit!

Rutas legamat blev desværre - men også meget forudsigeligt - spist, inden jeg nåede at fotografere dem, så her er et billede af en andens legamat.

Rutas legamat blev desværre – men også meget forudsigeligt – spist, inden jeg nåede at fotografere dem, så her er et billede af en andens legamat.

FacebookTwitterGoogle+Del

Skriv et svar